Et besøg i tid
Nogle gange besøger man et sted. I maj måned besøger jeg en tid: Foråret.Naturen synger sin glæde over, at dagene er blevet længere og strør om sig med farver, former, dufte og lyde. Der er nyt liv overalt. Næsten hver dag byder på nye udviklinger. Bøgetræernes blade brillerer med deres næsten selvlysende grønne farve. Bladene er tynde og bløde og smager svagt syrligt. Hvis naturen var en religion vil en forårsbøgeskov være dens katedral og bladene ville være oblater.
Spæde planter titter frem i det visnebrune løv på jorden. På træer, der tålmodigt har ventet en hel mørk vinter, svulmer knopperne, der til sidst springer ud i blad og blomst. Her er et egetræ på nippet til at udfolde sine blade og en bregne, der ligner hovedet af en violin.
Sidste års død og forrådnelse er grobund for alt det nye. Sarte, hvide anemoner mænger sig med deres dybblå kusiner i den visne skovbund, som her i Buderupholm i nærheden af Øde Kirke.
Rebild Bakker grønnes og får sit forårspræg. Mine sanser pirres, når jeg på gåturen her bevæger mig forbi et æbletræ. Æbleblomsternes berusende duft fylder næsen, biernes kor af summen fylder ørerne, og en eksplosion af lyserødt fylder synet, når jeg står helt tæt på og under træet. Her lever en verden for sig.
En fin forårsaften går jeg en tur i skoven Nordre Purker, som ligger lige uden for min dør. Her er der fuld gang i blomsterne, blandt andet stor fladstjerne og skovstjerne, yndige martsvioler og bittesmå blåbærblomster.
Jeg smager på en skovsyre, får øje på en skovrandøje, og hører en sangdrossels smukke sang og fugleunger kalde på deres mor fra et hul i et træ.
Flere gange i løbet af maj tager jeg ud til den fredfyldte eng Skadsholm ved Bjergeskov. Her er kontrastfarverne blå og gul de dominerende. Jeg ser hvad der ligner en blå ærenpris flyve forbi, men blomster flyver jo ikke. Nej, det er en blåfugl-han. De første sommerfugle har allerede taget forskud på glæderne og flakser rundt mellem rettere i det farverige cafeteria på engen.
Jeg har normalt engen helt for mig selv, indtil jeg en lun sommerlig dag sidst i maj opdager, at der nu er sat kreaturer ud i form af Belted Galloway. De tager sig ikke af, at jeg sidder og bager i solen midt i blomsterfloret på engen med min termokande og bog. Kreaturerne hygger sig fornuftigt nok i skyggen.
Der er også andre dyr, for hvem forår betyder, at de skal på arbejde med naturpleje. I den genetablerede højmose ved Store Økssø gælder det geder. De arbejder hurtigt og målbevidst som robotplæneklippere på fire ben og går efter de spæde blade på unge træer og buske.
En aften inviterer en veninde mig ud i naturen for at vise mig, hvor man kan høre nattergalens kvidder. Det er ved et pilekrat mellem Støvring og Volsted. Den lille fugl med den smukke sang lever diskret og er svær at få øje på med dens brungrå farver, men når den synger holder den sig ikke tilbage. Den varierede sang har flotte, klare toner, som vil gøre enhver kirkesanger misundelig.
Til sidst slutter maj, og foråret, og det bliver Grundlovsdag. Så smider Moder Natur alle sine hæmninger over bord og viser os en af sine mest bemærkelsesværdige blomsterskabninger – den i Danmark meget sjældne fruesko. Den vokser kun to steder i Danmark, begge i Himmerland. Man kan se den i Bjergeskoven, hvor den står bag hegn for at beskytte den mod overivrige blomstersamlere. Europas største orkide – lige her i vores baghave!
Men man behøver hverken at være stor eller sjælden for at være en fryd for øjet. En ganske almindelig smørblomst mod en blå himmel og en mælkebøtte med frø er også ganske fascinerende.