Efteråret i naturen er sansernes tid

Dagene bliver kortere, nætterne længere. Solen mister sin gennemslagskraft. Naturen samler sig om sig selv, tænder for pauseknappen og vender indad. Men det betyder ikke, at naturfornøjelserne er forbi! Tag i naturen og lade dine sanser blive overvældet af årstidens farver, former og dufte, som her i Rebild Bakker.

Mens solens varme svækkes, er det ofte solens lys, der bidrager med dybde, farve og drama til efterårets landskaber. Dens stråler når lige netop igennem træerne i en skov i Bælum (t.v.), mens solen trods en truende mørk himmel ved Vesterskov lyser optimistisk på en bevoksning fyldt med biologisk mangfoldighed (t.h.).  

Mørke skyer hænger over Madum Sø (t.v.), mens eftersårsløvet på træerne selv sørger for at lyse op på en gråvejrsdag i Rebild Bakker (t.h.).

I det hele taget lyser efteråret med et væld af farver. Bladene mister deres grønne klorofyl, og de røde, gule og orange pigmenter står frem, som her ved henholdsvis Madum Sø, Store Økssø, Madum Sø og Vesterskov.

Naturens umami

En fyldig, organisk duft fylder efterårsluften. Naturens umami. Det er lugten af vækstsårets afslutning. Svampe, biller, orme og mikrober nedbryder træernes nedfaldne blade og trætte træstammer samt andre af naturens døde og nedvisnede væsener. Det er lugten af død, der bliver til nyt liv. Processen skaber samtidig sælsomme skulpturer.

Meget af arbejdet foregår under jorden, hvor vi ikke ser det, men mange svampe har det med at dukke op til overfladen, hvor de lyser op i den mørke muld med deres fine farver og spændende former. Nogle råber med stærke røde eller orange farver som disse i Vesterskov.

Andre er blændende hvide eller koksgrå, som her ved henholdsvis Madum Sø og en græsplæne i Skørping.

Der er nogle, der foretrækker singlelivet, mens andre hælder mere til det kollektive. Billederne er fra Bjergeskov, Store Økssø, Madum Sø og Vesterskov.

Slipper man sin fantasi løs, bliver det endnu sjovere. Her er svampe, der minder om et rundt spisebord til feer, et æble nogen har taget en bid af, et ansigt og små hvide blomster – alle i Vesterskov.

Størstedelen af svampenes liv foregår under jorden, hvor de danner tråde – de såkaldte mycelier – der blandt andet indgår i et symbiotisk forhold med træer. De hjælper simpelthen hinanden med kommunikation, næringsstoffer og vand. Det kan du læse mere om i naturbloggen Skovens hemmeligheder og bakkernes åbenbaringer. 

Selv i døden er svampene fascinerende at se på.

Genbrug på kosmisk plan

Blade falder ned (det er nok derfor årstiden hedder "fall" i Nordamerika) og efterlader træerne som nøgne silhuetter. 

Landskaberne skifter farve.

Nedbrydningsprocesserne bringer nyt liv. Alle atomerne – også dem vi selv er skabt af – bliver genbrugt og kommer til at indgå i nye molekyler. Grundstofferne stammer oprindeligt fra det ydre rum, fra dannelsen af stjerner. Når stjerner eksploderer, sender de atomerne ud i universet. De atomer, som du og jeg består af, har været del af en kosmiske genbrugscyklus i millioner af år. Således forbindes det jordnære med det kosmiske.

Jeg synes, det er en sjov tanke, at nogle af mine atomer måske har indgået som del af en tand på en dinosaurus, en vanddråbe i en forhistorisk sø eller et egeblad fra Vikingetiden. 

Det kan være, at efterårets henfald får en til at tænke mere på livets cyklus med liv og død og hvordan man selv ønsker at blive en del af cyklussen. Valgmulighederne bliver øget i disse år med skovbegravelsespladser rundt omkring i Danmark. I Rebild Kommune kan man vælge at ligge ved bunden af et træ i Hjedsbæk Plantage og give den næring til sit liv. Så kan nogle af ens atomer blive en del af et mægtigt bøgetræ.