På gåtur med løberen

Der er noget befriende ved at efterlade sin bil eller sit hjem om morgenen med tanken om, at man skal spadsere hele dagen lang. At vide, at der ikke er andet på programmet end at gå. At sætte denne ene fod foran den anden i timevis, lad tankerne flyve hen, hvor de vil, og lad sanserne opsnappe, indsnuse og indtage duftene, lydene, temperaturen og brisen. Og at vide, at det eneste transportmiddel hjem er ens egne ben og fødder. 

Det er min erfaring, at de lange vandreture føles på en helt anden måde end de korte. På forunderlig vis kommer man i en helt anden sindsstemning, når dagen kun skal bruges til at gå. Hvis du har lyst til at prøve en god, lang tur i Rebild Kommune, kan jeg anbefale, at du snører vandrestøvlerne, pakker en lille rygsæk med madpakke, vand og lidt godt til eftermiddagspausen, og begiver dig ud på halvmaratonruten. 

Den 21,1 km lange rute begynder ved Skørping Hallen i Skørping og følger i den første etape Mosskovvej. Du skal blot følge symbolet for løberen, som oven i købet er så rar at fortælle dig med jævne mellemrum, hvor langt du er kommet.

Man ser og hører også mere, når man spadserer – især hvis man går alene eller sammen med nogen, hvor konstant samtale ikke er nødvendigt. Luften er frisk og kølig, og fuglene synger morgensang ved starten af min vandretur. Det virker grønt og frodigt trods tørken.

Inden længe kommer jeg til Bregnemose og Bregnesø. Det er her, man skal være vaks og vælge den rigtige vej (til venstre), så man fortsat følger Mosskovvej parallelt med banen. Ruten går igennem varieret skov, og på en varm solskinsdag er man glad for skyggen, som træerne giver.

Ved Store Økssø har man den første mulighed for at ”snyde” og gøre turen kortere ved blot at fortsætte ligeud forbi søen. Har man derimod mod på at tage hele halvmaratonen, skal man følge symbolet for halvmaratonløberen næsten hele vejen rundt om søen. Det er en smuk tur, man ikke vil fortryde. Ved Mosskovpavillonen er der mulighed for et pitstop, som kan omfatte alt lige fra at fylde sin vandflaske op til at bruge toiletterne, spise på restauranten eller tage en forfriskende svømmetur.

Når jeg har rundet søen, har jeg gået næsten seks kilometer. Kun 15 km tilbage! Det næste lange stræk går gennem skov. Nogle steder er der lysninger, hvor solen skinner igennem og sommerfugle flakser rundt.

Hist og her dukker små, hyggelige skovsøer op.

Ved 9,4 km-pælen har man igen mulighed for at træffe en beslutning: tage den korte vej tilbage til Skørping eller fortsætte med at følge ruten? Jeg vælger at fortsætte. Det er ikke længe siden, jeg smed sko og sokker og sad barfodet blandt bregnerne og spiste min madpakke ved en af de små skovsøer, så jeg føler mig frisk og udhvilet. Blot 500 m længere henne er der igen mulighed for at afkorte turen og gå direkte til Rebild, men hellere ikke her lader jeg mig friste. Jeg kommer frem til et skilt, der på tydelig vis illustrerer de mange muligheder, der er i området, herunder diverse vandre- og løbeture gennem Troldeskov og Rebild Bakker og overnatning i det fri.

Troldeskoven byder på et møde med områdets særegne, krogede bøgetræer, der må have skabt uhygge og utryghed, når man vandrede igennem skoven om natten i gamle dage og troede på spøgelser.

En bænk lavet af et massivt stykke træ inviterer til et hvil midt i skoven, inden man går på en hulvej frem til Rebild Bakker.

Ud af skoven igen kan jeg i afstanden se de stejle bakker og ane mennesker eller får på bakketoppene. Jeg kender stigningerne, der går op og ned ad slidte trapper og stier. Jeg gruer for den kommende anstrengelse efter cirka fem timers vandring. Heldigvis fører stien slet ikke den vej, men følger i stedet den mere blide og gradvis stigning via flagalleen.

Bakkerne er beklædt med lyng, som blomstrer smukt til august. Lige nu lader jeg mig fascinere af de krogede træer, der minder mig om det forblæste Vestjylland, hvor jorden også er sandet og næringsfattig.  

Ruten går videre til Rebild by hvor den ved 14,9-pælen tager et dyk sydpå for derefter at gå øst og derefter nord for møde den sti jeg gik på i formiddags. Støvet, træt og tørstig når jeg hjem ved 16-tiden og piler direkte hen til sofaen for at ligge ned med benene op, nogle kalorier fattigere og nogle minder rigere. 

Tip: Et stille og roligt tempo med mange hvilepauser er mindre belastende for knæ, hofter og fødder. Det behøver jo ikke at være et præstationsræs! Jeg holder 5-10 minutters pause efter de to første timer og for hver 1,0-1,5 time derefter. Frokost- og eftermiddagssnack-pauserne er lidt længere. Ved pauserne tager jeg sko og sokker af og lader fødderne blive tørre og friske. Det giver en gennemsnitlig hastighed på 4 km/time, inklusive pauser. 

Du kan finde kortet over ruten her.