Skovens uorden er naturens orden
Når naturen genskabes får den en chance for at komme til sig selv og reetablere sin egen orden, men i mange tilfælde i det gennemkultiverede Danmark skal vi give en hjælpende hånd for at få processerne godt fra start. Et eksempel er området ved Rise Skov og Skindbjerglund.På de sociale medier og i pressen er der en hel del diskussion om helårsgræsning og genforvildning. Det er til at blive helt rundtosset af alle de forskellige privat- og erhvervsinteresser. Det er som om, at formålet med det hele – at forbedre biodiversiteten i den forarmede danske natur – går helt tabt i debatten, som nogle gange går mere op i hegn og heste.
Er der noget om snakken? Er det slemt for vilde heste at være frie og uafhængige året rundt i en indhegning? Og begrænser hegn og store dyr borgernes adgang til naturen ellers vildtets frie bevægelighed?
Jeg beslutter mig for at se på sagen med egne øjne og tager på en vandretur i Skindbjerglund og Rise Skov. Her har der siden 2019 gået en flok på 20 exmoor-ponyer på Naturstyrelsens arealer. Hestene stammer fra Langeland, hvor en flok Exmoor har levet det frie liv siden 2003. De stammer fra en flok, der har levet vildt i Danmark siden 1964, så hestene er erfarne i at finde føde, vand og læ i naturen. Jeg besøgte langelandsflokken i sommers med to dyrlægeveninder og kunne konstatere, at både dyrene og biodiversiteten trivedes.
Men velfærdsprøven skal også bestås sidst på vinteren og i det tidlige forår, når græsset ikke gror, bladene er visne og nye skud endnu ikke er dukket op. Det er det, som jeg vil tjekke her i Rise Skov og Skindbjerglund en kold men solrig dag sidst i februar.
Hvilket herligt syn, der møder mig, allerede inden jeg kører over færisten og parkerer inde i det 225-hektarer store område! Jeg ser 13 lodne, brune dyr, der lever det frie liv. De har ingen anden forpligtelse end at æde og holde styr på deres indbyrdes rangorden. De kommer aldrig til at opleve metalbid mellem tænderne, sadel på ryggen eller sko på hovene. Nogle af dem løfter hovederne og kigger nysgerrigt på mig, men ingen gør tegn på at ville nærme sig. Tværtimod tager de et par rolige skridt væk og genoptager deres græsning.
Der er rundt regnet 11 hektarer pr. hest, så mon ikke, de kan finde tilstrækkeligt med næring i det forholdsvis varierede landskab? Deres huld ser fin ud. Om vinteren skal de længere omkring for at finde føde, mens sommeren formodentlig byder på et tag selv-bord af græsser og urter.
Der er tydelige spor, der viser, at dyrene både afsøger skov, krat, eng og ådal. De græsser også mellem juletræer, der er fældet for at give plads til hjemmehørende arter. Hestene kan vælge mellem sol, skygge og læ, ådal og krat, skov, eng og lysninger.
Forvildede vintergækker og erantis er ikke på menuen, ej hellere mos, der får grene og træer til at være ligeså lodne som hestene. De interessante flora pynter i den vilde skov, hvor knækkede grene og væltede træer får lov til at blive hængende og liggende til gavn for økosystemet. Det er lige det, genskabelse af naturen handler om – at få balance i økosystemet.
Hestene er selvfølgelig hegnet ind, men det afholder ikke publikum fra at besøge stedet. Der er mange låger, som er nemme at åbne. De fleste vilde dyr kan enten kravle under eller hoppe over det tre-trådede hegn, så heller ikke for dem er det en hindring.
Der er stier, som ikke er afmærket, så man kan gå på ustruktureret oplevelsesvandringer. Det er ikke sikkert, at hestene nyder udsigten over ådalen, men det gør jeg.
Nogle lande er et hestehoved foran os i forbindelse med forvaltning af vilde heste i naturen. I USA, for eksempel, går der tusinder og atter tusinder af heste i naturen på arealer, der forvaltes af Bureau of Land Management (BLM), den amerikanske pendant til Naturstyrelsen. Nogle af områderne er bagende ørken; andre har bidende kulde om vinteren, men selv sådanne miljøer klarer vilde heste.
Forskere har fundet ud af, at de vilde heste i den nordamerikanske natur æder cirka 82 procent græsser, 10 procent urter og 8 procent buske – lidt mere græs om sommeren og lidt flere buske om vinteren. Mon ikke de vilde heste i det mildere Danmark også kan finde ud af det?
Du kan læse om, hvordan BLM håndterer vilde heste og hvad hestene æder, her:
Hvad æder vilde heste og andre græssende dyr i naturen?
Eksempler på planter som vilde heste i naturen æder