To små oaser i skoven

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg elsker søer – både at kigge på, svømme i samt sejle i kano eller kajak på. De blå dybders hemmeligheder og skønhed drager.  Hvilke fisk, fugle, insekter, reptiler og pattedyr gør søen eller dens bredder til deres hjem, vuggestue og fødekammer? Hvad er der på bunden af søen? 

Når vandet er blikstille, er det som et spejl af det omkringliggende landskab. Træer og skyer står på hovedet i vandet som en fotokopi af virkeligheden. Den vandige illusion forsvinder med et enkelt vindpust og den blanke stilhed forvandles til urolige bølger. 

Jeg tager først ud til Hvassø, som ligger ikke langt fra Arden. Kør ned ad Skovvej til du kommer til Stabelpladsen. Her er p-plads, bålplads, borde og bænke, hvis man har lyst til et længere ophold. Der er også mulighed for diverse vandreture i skoven. Følger du den smalle sti rundt om søen, ser du den lille skønhed fra alle tænkelige vinkler.

Hist og her står der enkelttræer med skilte, så man kan lære hvad de hedder. Flere af træerne er fra fjerne egne og har bare fået lov til at vokse sig store og prægtige. Jeg ved ikke, hvor meget de gavner den danske fauna, men flotte er de. Der er sikkert nogle generalister i dyrelivet, som kan bruge dem til noget. I skoven er der heldigvis et overtal af danske træarter, herunder bøgetræer. Og smukke star-arter som denne, hvis nærmere betegnelse jeg ikke kender. Hvis jeg skulle bestemme, vil jeg kalde den hvede-star.

Benyttelse og beskyttelse af naturen

Efter gåturen rundt om Hvassø får jeg lyst til at køre hjem via Store Økssø og tage mig en svalende svømmetur. Men ak, jeg havde glemt, at der er Triatlon. Fyldt parkeringsplads, cykler i hobetal, børnefamilier, sporty mennesker i lycra, musik …der er ikke meget ”skovens dybe, stille ro” over den i dag. 

På den ene side er det godt, at folk nyder naturen. På den anden side tænker jeg nogle gange, om det kan blive for meget benyttelse og for lidt beskyttelse. Under alle omstændigheder når jeg ikke engang ned til vandet, før jeg vender om i fortvivlelse. 

I stedet gør jeg holdt ved Mossø, den beskedne lille nabo til den populære Store Økssø. Her opdager jeg endnu en lille naturperle. Kan man overhovedet blive træt af at se pufskyer spejle sig i stille vand? Jeg kan ikke!

Til min store fornøjelse opdager jeg en blomst, jeg ikke har set før, som viser sig at hedde hønsebær. Den er vist ikke helt så almindelig her i Danmark.

I området gror også kæruld, tranebær, og blåbær.

I ”normale” år er her ret vådt. Med den tørke, vi lige for tiden oplever, kan man gå tørskoet hele vejen rundt om den lille sø. Et skilt minder om, at det er forbudt at lave bål i skovbunden. Det er jo altid forbudt, uanset om der er skilt eller ej, eller om der er tørke eller ej, undtaget på dertil indrettede bålsteder. Der vanker bøde, hvis man bliver opdaget.

Ikke desto mindre, ser jeg flere steder, hvor folk har haft bål direkte ovenpå tørre grannåle og tør jordbund - et enkelt sted idiotisk placeret lige op ad et træ. Det er et slemt eksempel på, hvordan nogle folk benytter naturen uden at tænke på, at den også skal beskyttes.

Efter rundturen finder jeg et perfekt sted til kaffen, komplet med udsigt og siddepladser. Svømmetur blev det ikke til i dag (det blev det dagen efter i Store Økssø), men en dejlig dag ved to naturperler, som jeg ikke tidligere har besøgt.