Udflugt på gyngende grund

Lyder oplevelsen af kødædende planter, fredede sommerfugle og gyngende grund under fødderne fristende? Så tag ud til Asp Hede i Jægersborg Skov en anelse nord for Madum Sø. Her ligger en fredfyldt, lille højmose, der indeholder de væsener, som højmoser er kendt for. Tænd for lyden, når du kigger på videoen, hvis du vil høre fuglesangen.

Bløde kæruldstotter vifter som bomuld i brisen, og yndige blomster på mosebøllebuske giver løfte om bær senere på sommeren. Der er tranebærplanter, som her i juli står med sarte, rosa blomster, og klokkelyng, der stemmer i farvemæssigt med deres lyserøde bjælder.

Talrige soldug, der går imod tidens vegetariske trend og er rask væk kødædende, strutter med deres klæbrige dråber for at fange proteinrige insekter.

Overalt er der sphagnum, som holder på vandet på samme måde som en badesvamp. Prøv at gribe en klump og se, hvor meget vand, du kan presse ud! Jeg vil anbefale, at du tager gummistøvler på, fordi du går næsten bogstaveligt talt på vandet – det er trods alt en højmose.

Flyvende farvepaletter

De spændende højmoseplanter tiltrækker bestemte sommerfugle, herunder den fredede bølleblåfugl med dens intense violblå farve på oversiden og en enlig rød og blå plet på undersiden af bagvingerne. Dens larver lever af mosebølle og tranebær – rigtige surbundsprodukter.  

Højmosen i Asp Hede er også hjem til den foranderlig blåfugl. Hunnerne lægger deres æg på især hedelyng. Næste forår kommer larverne ud af æggene og går straks i gang med at æde sig fede på lyng, kællingetand, visse og andre ærteblomstrende. Larverne er tit omgivet af myrer, som æder sekreter fra deres honningkirtler, og pupperne kan findes i myrereder.

Jeg er så heldig at være i højmosen med en ven, der er meget sommerfuglekyndig, – ellers havde jeg med sikkerhed overset forskellen mellem de to blåfuglearter (der er i alt 12 blåfuglearter i Danmark). 

Jeg havde nok også overset en af de sommerfuglearter, vi specifikt er kommet for at kigge efter, nemlig den fredede moseperlemorsommerfuglen, som kun findes i højmoser. Jeg synes, det er utroligt, men når jeg er med min sommerfugleven ude i naturen, ser vi altid lige nøjagtig de sommerfugle, som vi søger. Det kan betale sig at have en ekspert med! Vi ser det fine, lille væsen, men jeg når ikke at fotografere den, så her er Jens Kristians foto:

Vi ser også grøn busksommerfugl, her i en lidt forpjusket udgave, og moserandøje. Den sidstnævnte åbner ikke sine vinger, når den er i hvile og findes kun i højmoser.

Naturens vidundere med fire livsfaser

Sommerfugle er fascinerende væsener. Hvor vi andre nøjes med at starte som små og vokse til en større udgave af os selv, gennemgår sommerfugle fire vidt forskellige stadier i deres livscyklus. Først lever de som uanseelige æg, ofte på undersiden af blade. Ud af æggene kommer sultne larver, som ofte er farveskrigende eller med vilde frisurer. 

Efter at grovæde i en periode forvandles larverne til en selvkonstrueret puppe. Efter nogen tid sker den tredje forvandling; ud af puppen kommer en smuk sommerfugl komplet med vinger, sammenrullelig snabel og fine, ofte zebrastribede følehorn. Det er ingen under, at sommerfuglen er symbol på transformation, genfødsel, nyt liv og håb.  

Det er nok den voksne sommerfugl, der flagrer rundt om sommeren, som de fleste af os bedst kan forholde os til. Ofte ser de vidt forskellige ud på oversiden og undersiden, som det kan ses på billederne af den foranderlige blåfugl foroven. 

Vingerne er belagt med bittesmå taglagte skæl, som i virkeligheden er stærkt omdannede hår. Skællene kan have forskellige faconer og pigmentindhold. Sommerfuglens farver skyldes skællenes pigmenter eller lysets brydning af skællenes overfladestruktur.