Chili sin carne
Bønner, grønsager, og en skøn blanding af krydderurter og krydderier giver denne ret masser af velsmag og næring. Den er ovenikøbet hurtig og nem at lave. Guacamolen er prikken over i’et, men hvis man har ultratravlt, kan den eventuelt springes over.Ingredienser
(4-6 personer)
2 løg, hakket
3 fed hvidløg, hakket
1-2 røde chilier, hakket
2 store gulerødder, skåret i grove tern
1 courgette, skåret i grove tern
2 stilke bladselleri, snittet i skiver
2 porrer, snittet i skiver
2 spsk olie
1 spsk spidskommen
1 tsk stødt oregano
1 tsk chilipulver
2 dåser flåede, hakkede tomater
1 spsk rødvinseddike
1 dåse røde kidney beans
Salt og peber efter smag
1 pakke tacoskaller
Guacamole
3-4 modne avocadoer
1 fed hvidløg, presset
Saft af 1 lime
2 tomater, hakket
½ lille rødløg, hakket
Cayennepeber efter smag
Salt og peber efter smag
Frisk koriander efter smag, hakket
Fremgangsmåde
Varm olien i en pande og sauter løg og hvidløg heri til de er gyldne.
Tilsæt gulerødderne og steg et par minutter mere.
Tilsæt resten af grønsagerne og krydderierne og sauter endnu et par minutter.
Tilsæt til sidst tomater og vineddike.
Lad retten snurre ved jævn varme til grønsagerne er møre, men stadig har bid.
Tilsæt bønnerne og rør rundt.
Varm retten igennem og smag eventuelt til med yderligere krydderier.
I mellemtiden varm tacoskallerne op i ovnen efter pakkens anvisninger og lave guacamolen:
Mos avocadoerne med presset hvidløg og lidt limesaft. Tilsæt tomater, rødløg, salt, peber, cayennepeber og frisk koriander og eventuelt lidt mere limesaft.
Tip: Overskydende guacamole kan bruges som dip til tortillachips, kartoffelchips eller andre grønsagschips. Den kan opbevares i nogle dage ved at dække den med et tyndt lag vand, limesaft eller citronsaft i en beholder med et lufttæt låg.