Lasagne med spinat, gulerødder, courgetter og rød peberfrugt
Denne ret tager lidt tid at lave, men den er ikke vanskelig, og arbejdet i køkkenet er umagen værd. Den smager bare så godt!Ingredienser
(4 personer)
2 røde peberfrugter
200 g spinat, frisk eller frosne
250 g hytteost
1 spsk olivenolie
Salt, peber
1 spsk olie
2 store løg
2 fed hvidløg
1 stor gulerod
1 spsk usprøjtet citronskal
2 dåser hakkede, flåede tomater
1 tsk merian
1 knsp sukker
1 tsk miso paste (kan undværes)
25 g smør
25 g mel
4-5 dl mælk
75 g ost
Muskatnød, salt, peber
2 små courgetter, i tynde skiver
Cirka 9 lasagneplader
Fremgangsmåde
Begynd med de røde peberfrugter:
Flæk og udkern peberfrugterne. Læg dem på en bagerist på et stykke folie og grill dem under grillen til skindet er mørkt og blistret. Lad dem køle og flå derefter skindet af. Skær dem i strimler og sæt dem til side,
Lav derefter spinatblandingen:
Rist spinaten kort og lade den køle lidt af. Knuge overflødigt vand væk. Bland spinaten med hytteost, olivenolie, salt og peber. Sæt spinatblandingen til side.
Lav derefter tomatsaucen:
Varm olien i en gryde. Hak løg og hvidløg og sauter dem i den varme olie. Riv gulerødderne og rør dem i saucen.
Skær citronskallen i tynde strimler. Kom citronskal og dåsetomater i gryden og lad saucen snurre under låg i nogle minutter til den tykner. Smag til med salt, peber, oregano og sukker. Stil saucen til side.
Lav derefter mornaysaucen:
Smelt smørret i en gryde, rør melet i og bag smørbollen af. Spæd til med mælk lidt efter lidt til saucen har den ønskede konsistens. Riv osten eller skær den i tynde skiver. Kom den i sovsen og rør rundt til osten er smeltet. Juster eventuelt konsistensen med mælk. Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Stil saucen til side.
Så skal lasagnen sættes sammen:
Du skal bruge en bradepande på cirka 20 x 25 cm.
Dæk bunden af bradepanden med et lag lasagneplader.
Fordel halvdelen af tomatsaucen ovenpå.
Fordel halvdelen af mornaysaucen ovenpå.
Fordel halvdelen af peberfrugterne og halvdelen af courgetteskiverne ovenpå.
Læg et lag lasagneplader ovenpå, så det dækker.
Fordel hele spinatblandingen ovenpå.
Fordel de resterende peberfrugtstrimler og courgetteskiver ovenpå.
Fordel den resterende tomatsauce ovenpå.
Fordel den resterende mornaysauce ovenpå.
Lad lasagnen trække i cirka en halv time.
Bag den ved 200°C i cirka 45 minutter.
Tip: De hakkede dåsetomater må gerne være den slags, der er tilsat chili. Det gør retten endnu mere spændende.
Tip: Tilsætning af miso paste til tomatsaucen giver den umamismag. Man kan også tilsætte lidt sojasovs for at opnå umamismag.