Et landbrug i pagt med naturen
Der skal flere tiltag til for, at fødevareproduktionen og -forbruget bliver mere bæredygtigt.
Der var fuldt hus i 100-salen i Skørping, da der blev holdt møde om en vision for fremtidens landbrug. Mødet var organiseret i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening Rebild og Bedsteforældrenes Klimaaktion. Foto: Janne Hansen
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Færre husdyr, andre afgrøder i markerne, rent grundvand, større biodiversitet og grønnere måltider. Det er nøgleelementer i en vision for fremtidens landbrug, der er bæredygtig og i pagt med naturens processer. Det var også udgangspunktet for en fremlæggelse og diskussion om, hvordan landbruget kan og bør være i fremtiden på et møde i 100-salen i Skørping den 8. oktober 2024.
Mødet var arrangeret i et samarbejde mellem Bedsteforældrenes Klimaaktion og Danmarks Naturfredningsforening Rebild. Emnet baserede sig på rapporten ”Fra foder til føde II: En ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug inden for planetens grænser”, som Danmarks Naturfredningsforening var forfatter på sammen med en lang række andre grønne organisationer.
Vi overskrider planetens grænser
Vi har masser af god kvalitetsmad i Danmark og et effektivt landbrug med generationslange erfaringer og traditioner, så hvorfor lave om på det? Svaret er, at vi år efter år overskrider de såkaldte planetære grænser, det vil sige, vi laver overtræk på kontoen med naturens ressourcer.
Hvert år pløjes, gødskes og dyrkes over halvdelen af Danmarks jord for at producere afgrøder, som i langt overvejende grad bruges til at fodre husdyr. Vores fødevareproduktion og -forbrug påvirker klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten i negativ retning.
Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening præsenterede den omtalte rapport om fremtidens landbrug, som falder godt i hak med ideerne i den nye grønne trepart. I bund og grund går det ude på, at vi i Danmark skal have færre husdyr, men at de husdyr vi har skal have adgang til det fri. Vi skal i højere grad dyrke afgrøder, der kan bruges direkte som menneskeføde, og vi skal spise mindre kød og mere plantebaseret. Vi skal være mere selvforsynende med foder og protein, og arealet med beskyttet natur skal øges markant.
Mere græs, tak
Er det gangbart? Professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gav i det efterfølgende indlæg udtryk for, at der var mange sunde principper i visionen. Han mente dog, at der er for lidt fokus på afgrødernes fangst af kulstof (C).
Planter er fremragende små fabrikker, der ved hjælp af sol og vand omdanner CO2 til ilt og glukose. Hvis der dyrkes mere græs og flere roer, kan der opsnappes langt mere CO2 fra atmosfæren end fra de sædvanlige kornafgrøder samtidig med, at udvaskningen af nitrat til vandmiljøet reduceres markant.
Den betragtning kunne aftenens næste indleder, økologisk svineproducent Bertel Hestbjerg fra Holstebro, nikke genkendende til. Han mener, at beregningerne af landbrugets udledning af klimagasser ikke medtager kredsløbet i tilstrækkelige grad og at den fossile energi er det egentlige problem og i mindre grad selve dyrene.
Han har selv indfaset en del af de tiltag, som visionen og den nye grønne trepart anbefaler. Blandt andet har alle hans dyr – også slagtesvinene – adgang til det fri, og han har omdannet en del tidligere dyrkede marker til natur. Han mener, at landbruget er meget omstillingsparat, men efterlyser incitamenter, så det nye, grønne landbrug ikke resulterer i en stribe af konkurser og import af fødevarer fra lande, der producerer betydeligt mindre klimavenligt end Danmark.
