På vej mod et klimarigtigt landbrug

Fremover skal dyrkning af foder og fødevarer i Danmark være mere bæredygtig. Landbruget skal udlede færre næringsstoffer og klimagasser, og det danske landskab skal i højere grad præges af natur. Det er emner, som Grøn Trepart adresserer. 

Med de tanker in mente, inviterede DN Rebild en planteavlskonsulent, en forsker og en landmand til et offentligt møde 2. april 2025 i regi af Klima Rebild for at gøre os klogere på, om der er visse former for dyrkningssystemer, der er bedre for klimaet end andre. På dagsordenen var Conservation Agriculture og regenerativt landbrug, og hvordan de skiller sig ud fra økologisk og konventionelt landbrug. 

Sund jord og sunde afgrøder

Ordene konservation og regeneration emmer af beskyttelse og genopretning. Det er også det, som Conservation Agriculture og regenerativt landbrug går ude på. De tilstræber at værne om jordens struktur, sundhed, indhold af organisk materiale, regnorme og mikrobiologi for at sikre en sund jord, der giver en sund plantevækst.   

Planteavlskonsulent Nanna Hellum Kristensen fra Agillix hjalp tilhørerne med at få yderligere styr på begreberne: 

• Både Conservation Agriculture og regenerativt landbrug sigter efter minimal forstyrrelse af jorden med mekanisk jordbearbejdning. 

• Conservation Agriculture og konventionelt landbrug sigter mod minimal brug af pesticider, men tillader dog brug af dem. 

• Regenerativt landbrug og økologisk landbrug integrerer husdyrbrug i deres dyrkningssystemer. 

• Conservation Agriculture, regenerativt landbrug og økologisk landbrug sigter alle mod at have en høj afgrødediversitet og at holde jorden dækket og levende året rundt. Faktisk er efterafgrøder et lovkrav – også i konventionelt landbrug, 

• Økologisk landbrug er en certificeret praksis med bestemte regler man skal overholde. 

Ikke den store klimaeffekt

Professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gennemgik forskningsresultater vedrørende blandt andet lagring af kulstof i jorden, udledning af den meget potente drivhusgas lattergas fra jorden og udledning af kvælstof til vandmiljøet.   

Han nævnte, at der stort set ingen forskel er på klimabelastningen pr. produceret enhed, når man sammenligner økologisk landbrug med konventionelt landbrug. Økologisk landbrug giver i gennemsnit noget lavere udbytte, så hvis der skal produceres samme mængder af samme afgrøder og andre produkter som i konventionelt landbrug, vil det kræve mere jordareal at dyrke økologisk. 

I stedet vil det gøre en større forskel for landbrugets klimabelastning, hvis der i højere grad fokuseres på plantebaserede produkter end animalske produkter. Det kræver selvfølgelig, at forbrugerne er med på vognen. 

Ifølge Jørgen E. Olsen vil flerårige afgrøder, som eksempelvis græs, der kan forarbejdes og anvendes til foder, have en gavnlig effekt på både lagring af kulstof i jorden og udledning af kvælstof til vandmiljøet – også bedre effekt end skov.  

Landmand Søren Havgaard Christensen, Jerslev, fortalte på mødet, at han har dyrket sin jord efter Conservation Agriculture-principper i over 10 år. Han er ikke i tvivl om, at det er bedre end konventionel dyrkning. Som han sagde, kan jorden og jordens organismer en hel masse selv - jorden er ét stort levende system. 

Billeder med sammenligning af hans jord med naboens jord, hvor der pløjes, viste med al tydelighed, at der var bedre vækst i hans egne marker, og at hans planter havde et bedre rodsystem. 

Dyrkningssystemet er dog ikke uden udfordringer. Det er sværere at bekæmpe ukrudt og visse svampesygdomme, og der er risiko for lavere udbytte