Vedvarende energi – hvor, hvordan og hvor meget?
Danskerne bevæger sig væk fra fossil energi til fordel for vedvarende energi. På et møde 3. april 2025 arrangeret af DN Rebild i forbindelse med Klima Rebild fortalte eksperter hvor langt vi er i forhold til de politiske mål og hvordan det står til i Rebild Kommune.Ifølge Anton Gammelgaard, sekretariatsleder for Viden om Vind og repræsentant for Green Power Denmark i Jylland, er danskerne meget enige om at vi skal erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi. Det er også regeringens ønske og den har besluttet følgende:
- Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer til el og varme i 2030.
- Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i transportsektoren i 2050.
- CO2-udslippet skal i 2030 være reduceret med 70% sammenlignet med 1990.
Det sidste af ovennævnte mål går det trægt med. I 2021 havde vi nået 40%, og nu er der blot fem år til at nå målet på 70%. Læg dertil, at vores elforbrug stiger i takt med at samfundet bliver mere elektrificeret, og at vi kommer til at bruge mere strøm til blandt andet PtX.
Derudover siger Klimaaftalen fra 2022, at vi skal firedoble sol- og vindenergi.
Anton Gammelgaard fortalte, hvor meget energi der p.t. stammer fra sol, vind, biomasse og andre kilder. Han forklarede, at biomasse, herunder træ, energiafgrøder og biogas, udleder forholdsvis meget CO2 sammenlignet med sol og vind.
Vedvarende energi, inklusiv biomasse, dækker knap halvdelen af vores samlet energiforbrug. Ser vi kun på sol og vind, dækker de kun omkring 20% af vores samlet energiforbrug, hovedsagligt elforbruget. Der er stor forskel på, hvor mange VE-anlæg de enkelte kommuner har, hvor det mest er landdistrikterne, der holder for. Det mest rationelle er at VE-anlæggene på land er geografiske spredte for at mindske transporten i elnettet.
Sol og vind supplerer hinanden godt, hvilket taler for, at man oprettet hybridparker med begge energikilder. Fjernvarmens vand kan virke som et lager, når der er overskud af energi. Det er meget billigere end batterier og da to tredjedele af danske hjem har fjernvarme vil det være en god løsning. Den helt store hindring er at elnettet ikke er udbygget tilstrækkeligt og at det går for langsomt.
Rebild Kommune har en plan – og borgerne skal være med
Lise Nørgaard, Planlægger ved Center Plan, Byg og Vej, Rebild Kommune, gennemgik det netop vedtaget Kommuneplantillæg 19 om vedvarende energi i det åbne land. Formålet med kommuneplantillægget er at sikre en mere bæredygtig udvikling i det åbne land.
I den forbindelse stiller Rebild Kommune bestemte krav til nye VE-anlæg. Skal der opføres vindmøller skal der være mindst tre møller pr. anlæg og de skal stå i harmoni med hinanden. Drejer det sig om solceller er kravet, at der skal bruges mindst 50 ha til anlægget. Kommunen ønsker at have få men større anlæg fremfor mange små anlæg.
En væsentlig nyskabelse er en ny tilgang til selve processen. Lise Nørgaard beskrev, hvordan der i langt højere grad bliver borgerinddragelse fra start til slut med borgermøder, dialogmøder og arbejdsgrupper for at sikre en tidlig inddragelse af borgere og lokalsamfund.
Naturen kan blomstre i VE-anlæggene
John Clausen fra DN Lemvig fortalte, hvordan det er lykkedes at få naturen inddraget i planlægningen af VE-anlæg i Lemvig Kommune. Med eksempler fra udførte anlæg beskrev han processen og resultaterne i detaljer. Der var følgende gode ideer, som DN Rebild og Rebild Kommune eventuelt kan bruge til inspiration:
- På udvalgte steder får sten lov til at ligge af hensyn til den vilde fauna.
- Nogle træer får lov til at blive stående
- Nogle af de fældede træer får lov til at blive liggende.
- Enkelte søer får lov til at blive på stedet.
- Der plantes og sås insekt- og fuglevenlige blomster og buske. Nogle frø kan sankes fra nærliggende overdrev (f.eks. af frivillige).
- Man kan undgå at have trådhegn rundt om hele anlægget ved at plante hvidtjørn og pil. Hvidtjørn kan holde mennesker ude og pil kan med sin hurtig vækst gemme anlægget bag noget grønt på kort tid.