Naturnationalpark

Hvis man siger navne som Yellowstone og Serengeti, eller måske blot vores egen Lille Vildmose, så kommer de fleste sikkert til at tænke på storslåede landskaber og en rig natur. Det er sådanne områder, som bliver ikoniske i vores kulturer og som tiltrækker både bosætning og turister langvejs fra. Og prøv så at forestille dig, at Rold Skov om 10 år kan komme til at fremkalde samme billeder på den indre nethinde. Det er faktisk en reel mulighed, hvis Miljøministeren beslutter sig til at udpege én af de kommende 15 naturnationalparker i Rold Skov.

I Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening er vi meget begejstrede over udsigten til, at staten vil udvikle et unikt naturområde i Rold Skov. I første omgang ved tidligere på året at udpege et stort områder i statens skove til urørt skov. Dernæst at præsentere planer om at supplere med at oprette en 1600 hektar stor naturnationalpark i Rold Skov. Naturnationalparker er en spændende nyskabelse i forvaltningen af dansk natur, idet der er fokus på at skabe større, sammenhængende naturområder, hvor det i højere grad er naturlige processer og dynamikker, der former landskaberne. Det kan f.eks. være træer, der får lov at live gamle og falde om i skoven, oversvømmelser i ådalene, der skaber nye søer og vådområder samt ekstensiv græsning fra store dyr som heste og kreaturer, der er med til at skabe varierede landskaber med et mylder af levesteder.

Hvorfor er det nødvendigt med naturnationalparker?

Idéerne om naturnationalparkerne skal ses i lyset af, at vi står midt i en omfattende biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder fra kloden med en hastighed, der er mellem 100 og 1000 gange hurtigere end den naturligt ville være. Årsagen er, at vi mennesker fylder for meget. Denne krise har også ramt Danmark, hvor alle opgørelser viser, at vores natur er i stadig tilbagegang. Det er et problem for naturen i sig selv, men det er også et stort problem for os mennesker, der skal leve i stadigt fattigere landskaber.

Mange arter trives fint i samspillet med mennesker, og har gennem tiden fundet plads til at leve i det landskab, vi står med i dag. Vi kender alle viben, der laver luftakrobatik over markerne i det tidlige forår, eller de flittige skovspurve, der har indtaget vores haver og villakvarterer.

Men rigtigt mange arter kan ikke klare sig i det meget produktive landskab, vi har udviklet. De lever i eller af ressourcer, som vi normalt fjerner eller udnytter, og derfor er mange af disse arter i dag blevet sjældne. Tag de gamle kæmpe-træer som eksempel: normalt vil vi fælde disse træer, inden de for alvor bliver gamle og krogede, og skulle de vælte i en storm, så ryger de ofte hjem i brændeovnen. Men disse gamle træer kunne gøre stor gavn i naturen, fordi de er levested for en utrolig rigdom af insekter, svampe, flagermus, fugle, mosser og laver. Mange af disse arter kan faktisk ikke trives, hvis ikke der er sammenhængende naturområder, med mange gamle og døde træer.

Derfor er det meget ambitiøst, og helt nødvendigt, når politikerne nu prioriterer at afsætte mere plads, hvor vi i højere grad lader naturen selv regere.

De græssende dyr – en nøglerolle i et varieret landskab

Noget af det, der har skabt særlig stor debat, er, at der skal opsættes hegn og gå græssende dyr i en mulig naturnationalpark. Det kan måske også lyde mærkeligt, men det er faktisk en rigtig god idé.

De græssende dyr spiller nemlig en nøglerolle i forhold til at skabe og vedligeholde levesteder, hvor den vigtigste er, at de sikrer en landskabelig variation, hvor nogle områder bliver græsset ned og holdt helt