Nyhed

Grønt er godt - opskrifter til de kødløse dage

Som et helt nyt tiltag hjælper DN Rebild dig med inspiration til de kødløse dage.

Kunne du tænke dig at reducere dit kødforbrug men mangler inspiration til hvordan du bærer dig ad? Du kan lægge ud med at have én kødløs dag om ugen. Efterhånden som du bliver mere velbevandret i det plantebaserede køkken, kan du udvide til to eller flere kødløse dage om ugen. Det vil gavne både klimaet, biodiversiteten og din egen sundhed.

For at hjælpe dig på vej lægger DN Rebild nogle inspirerende, nemme og lækre opskrifter på hjemmesiden. Den første opskrift - gratineret fransk løgsuppe - er allerede lagt på hjemmesiden. Den finder du her.