Der er rift om jorden – også i Rebild Kommune
- Arrangement
- 22. marts 2023
Vi vil gerne have både energi, fødevarer og en rig og mangfoldig natur. Hvis det hele skal være bæredygtigt samtidig med, at det er begrænset, hvor meget areal der er til rådighed, står dilemmaerne i kø. Det blev der sat fokus på ved et møde med cirka 60 deltagere arrangeret i fællesskab af Danmarks Naturfredningsforening og Agri Nord den 20. marts 2023 på Rebildcentret i anledning af Klima Rebild.
Hvor meget vedvarende energi der er behov for, hvor det skal komme fra, hvordan vi sikrer, at der er en stabil energiforsyning, hvad det koster og hvor energianlæggene kan stå var blot nogle af de spørgsmål, der blev belyst af indbudte forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet. Derudover deltog repræsentanter fra landbruget, vedvarende energiproduktion, naturinteresser samt Rebild Kommunes borgmester med både indlæg og i den efterfølgende paneldebat.
Lektor Jakob Zinck Thellufsen fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet forklarede vejen fra energiressource gennem behandling og opbevaring til energiforbrug. Foto: Anette Bruun Hansen
Paneldeltagerne var enige om, at både viden og vilje er til stede hos de fleste aktører. Lodsejere vil gerne afgive jord til klima- og naturforbedring. Kommunen vil gerne sætte solceller på dens tage. Solcelleproducenter vil opstille solcelleparker, der kan kombinere energiproduktion, natur og landbrug. Paneldeltagerne var også enige om, at det, der ofte mangler, er overordnet planlægning og koordination på nationalt niveau til at skabe sammenhængende og langsigtede rammer og incitamenter.
Panelet bestod af (fra venstre) lektor Jakob Zinck Thellufsen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune, sektionsleder og professor Mogens Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, formand for Agri Nord Carl Christian Pedersen, projektleder Jørn Rosager, Soltec Power Holdings, og landmand og medlem af Arlas bestyrelse René Lund Hansen. Helt til venstre står aftenens ordstyrer journalist Dan Grønbæk, Nordjyske. Foto: Anette Bruun Hansen
Tal og tabeller belyste problematikkerne
Seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet demonstrerede, hvordan tilskudsordninger og afgifter spiller en væsentlig rolle for, hvad der bedst kan betale sig for landmanden med hensyn til arealanvendelse. Som forholdene er nu, kan man få mest for sin jord ved at udstykke den, dernæst ved at udleje den til etablering af vind- eller solenergi, dernæst til dyrkning af afgrøder, efterfulgt af genetablering af natur og til sidst skovrejsning. Kommer der en CO2-afgift på 750 kr. pr. udledt CO2-e, vender det tingene på hovedet, sådan at anvendelse af jorden til energi, skov eller natur bedre betaler sig end landbrug.
Udover energi og landbrug, skal Danmark også have plads til natur – EU ønsker 30% beskyttet natur i Europa. Seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet viser hvor i Danmark forskere fra Aarhus Universitet foreslår, at disse arealer kan ligge. Foto: Janne Hansen
Professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fremviste forskellige danmarkskort der gav et overblik over landets jordbundsforhold, herunder hvor lavbundsjordene ligger. Han pointerede, at en tredjedel af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra drænede lavbundsjorde og at udtagning af veldrænede lavbundsjorder er den billigste måde at reducere landbrugets udledningerne på, men at det er afgørende, at der er gode incitamenter til at fremme denne løsning. Han mener, at vi så vidt muligt skal kombinere løsninger for at udnytte arealerne optimalt, f.eks. ved at placere solcelleanlæg ovenpå boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller ovenpå særligt kvælstof-belastede områder frem for på sunde og frugtbare landbrugsjorde.
Borgmester Jesper Greth gav et kort overblik over kommunens forslag til en nye klimaplan, der i disse dage er til høring. Han påpegede, at der i kommunen er 7.280 ha kulstofrige jorde, hvoraf de 5.080 ha drænes og dyrkes og 631 ha er permanent græs. Der er således potentiale for at reducere med 96.200 t CO2 ved at vådlægge lavbundsarealerne.
Borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune, skitserede de overordnede linjer i kommunens nye klimaplan. Foto: Janne Hansen
Landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening var en blandt flere paneldeltagere, der savnede en overordnet og langsigtet planlægning fra vores nationale politikere. Foto: Janne Hansen
Rebild Kommune ligger højere end landsgennemsnittet hvad angår udledninger pr. borger blandt andet fordi vi også ligger højere end gennemsnittet hvad angår procent landbrugsareal. Jesper Groth sagde, at man med den nye klimaplan lægger op til en mere proaktiv og opsøgende tilgang og at det skal ske i samarbejde med Naturstyrelsen, Limfjordsrådet og landboforeninger.
Fra alle parter var der således vilje, viden og gode intentioner, men de økonomiske og lovmæssige værktøjer i nogle tilfælde ikke er på plads endnu.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.