Som små ballerinaer iklædt hvide tutu-skørter står anemonerne på tåspidserne i bøgeskoven og rækker op efter forårslyset. Nogle gange udfører de en enkel pas de deux, andre gange er det en ballabile, hvor hele balletkorpset danser sammen.

Anemonerne har noget, de skal nå, inden forestillingen slutter. 

Så snart bøgeskoven folder dens lysegrønne markise ud, er der ikke længere lys nok til, at anemonerne kan lave fotosyntese. Med andre ord, blomsterne kan ikke længere bruge solens kræft til at omdanne kuldioxid og vand til ilt og organisk stof i form af glukose. 

En anden vigtig ting anemonerne skal nå inden lyset i skovbunden dæmpes, er at formere sig. Hver lille, hvid blomst har både han- og hundele. De hanlige dele er støvdragerne, der sidder som gule knapper på tynde tråde i midten af blomsten. De hunlige dele er små grønne støvfangere og frugtanlæg, som putter sig i læ af støvdragerne i midten af blomsten.   

Når humlebier om foråret besøger blomsterne for at samle pollen, bærer de det hanlige støv videre til den næste blomst, som på den måde bliver bestøvet. Anemoner kan også videreføre sig selv ved hjælp af bittesmå frugter. Frugterne har et olieholdigt vedhæng, som myrer kan lide at spise. Ofte flytter myrerne frugterne lidt væk fra anemonen og er på den måde med til at sprede planterne. 

Som om det ikke er nok med to måder at formere sig på, har anemonerne endnu en metode. De breder sig også ved hjælp af underjordiske stængler. Godt gået for en lille ballerina! 

Anemoner er så gode til at brede sig, at de kan danne et helt tæppe af hvidt og grønt. Kniber man øjnene sammen, kan man forestille sig, at skovbunden er dækket af nysne.

Anemoner kan opleves i de mange bøgeskove i Rebild Kommune. Hvis man er vant til at færdes blandt de krogede bøge – purkerne – som Rold Skov er kendt for, virker det næsten underligt at komme i en bøgeskov, hvor træerne står med lige, oprette stammer. 

Sådan et sted er Bælum Sønderskov, en grøn, bynær oase i den østlige del af kommunen. Her holder bøgetræerne pæn afstand til hinanden, som gymnaster, der har spredt armene ud for at ramme ens afstand til nabogymnasterne. Mens de står og venter på, at det er deres tur til at vise deres talenter frem, står de nøgne brune silhuetter og spejler sig i den smukke Kildesø.